Spasmager på balkonen: Hele verden vilde med Norges prins Sverre Magnus

Prins Sverre Magnus, Lea Isadora Behn, prinsesse Ingrid Alexandra, Maud Behn

Prins Sverre Magnus, Lea Isadora Behn, prinsesse Ingrid Alexandra, Maud Behn

Foto: All Over
Kronprinsparrets 11-årige søn var i topform, da folket hyldede hans bedsteforældre, det norske kongepar.

Fejringen af det norske kongepars fælles 80-års fødselsdag har været fulgt af royalt interesserede over hele verden. Men især kong Harald og dronning Sonjas 11-årige barnebarn, prins Sverre Magnus, har skabt begejstring på internettet. En lille video, hvor man tydeligt ser, at den unge prins er en mand med god energi og et fantastisk humør, er blevet vist af medier over hele kloden.

Få BILLED-BLADET hjem til digSe alle vores tilbud her!

Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!

Midt under den fornemme hyldest, hvor den norske kongefamilie modtog folkets hyldest på kongeslottets balkon, demonstrerede Sverre Magnus, at han er helt med på moden, når det gælder dansebevægelser. Han udførte et såkaldt "dab" med hænderne, mens musikken spillede nede på pladsen foran balkonen - og gjorde sig i øvrigt de ihærdigste anstrengelser for at skabe lidt sjov på balkonen. I starten var hans kusine, prinsesse Märtha Louises datter, Leah Isadora, der stod ved siden af ham, med på løjerne - indtil hun gav ham et diskret puf i siden.

 

Prins af Norge - konge af internettet

Det har fået aviser i mange lande til at skrive "Prins af Norge - konge af internettet"

På den måde fulgte prins Sverre Magnus fint i sin far, kronprins Haakons fodspor, når det gjaldt om at løsne lidt op for den formelle stemning. Kronprinsen rejste sig midt under gallamiddagen for sin far og mor - og da han satte sig igen, havde han barberet sit fuldskæg af.

Du kan se videoen med prins Sverre Magnus her

 

LÆS MERE: Kongelige børn til fodbold med far og mor

 

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden