4. sep. 2016
Af Luise Marie Bekker

Stærk tale fra Norges konge vækker opsigt

Kong Harald
Foto: AOP
Kong Haralds tale fra det norske regentpars 25-års jubilæum er blevet læst, delt og kommenteret over én million gange.

Torsdag den 1. september fejrede det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, deres 25-års jubilæum. De to har siddet på tronerne siden 1991, og begge holdt taler under fejringen ved en fest i deres egen "have": Slotsparken.

Særligt kong Haralds del af talen har vakt opsigt og er blevet kommenteret på mange medier.

- Nordmænd er engagerede unge og livserfarne gamle. Nordmænd er enlige, skilte, børnefamilier og gamle ægtepar. Nordmænd er er piger, som kan lide piger, drenge, som kan lide drenge og piger og drenge, der kan lide hinanden. Nordmænd tror på Gud, Allah, Alt og Intet, sagde kongen blandt andet i sin tale, som efterfølgende er blevet læst, delt og kommenteret over én million gange.

Hør hele kongens tale på kongehuset.no.

Dumsmarte bemærkninger

Kongelige taler, der vækker opsigt, er vi ikke fremmede for herhjemme. Nogle af dronningens nytårstaler har fået mere opmærksomhed end andre.

LÆS MERE: TILLYKKE: Kong Harald fylder 79 år

For eksempel i 1984, hvor droningen talte for, at danskere skulle blive bedre til at tage imod de fremmede, der kom til landet. Og ikke møde dem med "kølighed" og "dumsmarte bemærkninger", som hun sagde.

Dronning Sonja sluttede talen

Efter kong Harald blev det dronning Sonjas tur til at tale. Hun takkede gæsterne og sine landsmænd.

- Tak fordi I er vores landsmænd! Vi mener, Norge har en unik befolkning. Overalt vi går - og vi har rejst gennem næsten 50 år som kronprinspar og regentparret - er vi budt varmt og venligt velkomment. Jeg føler, at vi bærer hinanden i et gensidigt stærkt og godt forhold. Det vil jeg gerne takke jer hver især for i dag, sagde hun.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Læs mere om: