27. okt. 2023
Af Sofie Nymand

Stor middag på slottet: De kongelige ankom i funklende gallakjoler

Dronning Sonja og kronprins Haakon
Sammen med sin mor, dronning Sonja, var kronprins Haakon vært ved en stor gallamiddag torsdag aften.

Torsdag aften dannede det kongelige slot i Oslo rammerne for den årlige Stortingsmiddag.

Det var dog ikke kongen, der tog imod gæsterne.

Kong Harald er sygemeldt, og derfor var det derimod kronprins Haakon og dronning Sonja, der som værter bød velkommen.

Kort inden middagen ankom mor og søn til salen, efterfulgt af kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Astrid (kongens søster, red.).

Mens dronning Sonja var i en hvid gallarobe med stort skørt og et glitrende blomstermønster, var hendes svigerdatter i en grågrøn kjole, ligeså med påsyet blomstermønster.

Prinsesse Astrid derimod var i en funklende, rødlig gallakjole.

Torsdag aften var den 105. gang, at der blev afholdt Stortingsmiddag på slottet, hvor repræsentanterne fra Stortinget var inviteret.

Under middagen taler både kongen og Stortingsformanden, og det anses som to højdepunkter.

Kongehuset oplyser, at det denne gang var kronprins Haakon, der i sin fars fravær, holdt talen.

Læs mere om: