Annonce

Trods krisen tog kong Harald og dronning Sonja af sted: Derfor var det et rigtigt valg

Kong Harald og dronning Sonja har støttet de norske atleter til vinter OL i Italien.
Kong Harald og dronning Sonja har støttet de norske atleter til vinter OL i Italien.
Foto: Heiko Junge/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Kong Harald og dronning Sonja passer deres pligter trods krisen i det norske kongehus. Det er der en tydelig symbolværdi i, mener kongehusekspert.

Det norske kongehus befinder sig midt i en dyb, dyb krise.

Kronprinsesse Mette-Marit har med egne ord udvist dårlig dømmekraft i forhold til sin relation til den dømte seksualforbryder Jeffrey Epstein. Og ikke nok med det er retssagen mod hendes ældste søn, Marius Borg Høiby, i fuld gang. Han er tiltalt i en række alvorlige forhold – herunder voldtægt.

Hele verden taler om det norske kongehus i disse uger, men kritikken og mediestormen til trods holder kongefamilien fast i at passe deres job – også uden for Norges grænser.

Travl konge

Senest har kong Harald og dronning Sonja været til vinter-OL i Italien. Andre i deres situation havde måske foretrækket at være derhjemme for nedrullede gardiner, men kongeparret valgte en anden løsning.

Annonce

- At kongen og dronningen er til stede under OL netop nu, har en tydelig symbolværdi. Når kongehuset er under pres, gør kong Harald det, han altid har gjort. Han møder op. Han tager på job. Kongen nærmer sig 90 år, men er ”still going strong” – heldigvis for os. Heldigvis for monarkiet, siger Tove Taalesen, der er kongehusekspert hos Nettavisen, til norsk Se og Hør.

Annonce
Abonnement på BILLED-BLADET

Kong Harald er glad for sport og har i mange år været hyppig gæst, når de norske atleter har brilleret på den store verdensscene.

Kongeparrets besøg i Italien sluttede mandag, og allerede tirsdag venter nye opgaver hjemme i Norge.

Klokken 17 er kong Harald med, når Norske Idrætsleder-veteraner holder årsmøde på Nationalbiblioteket. Onsdag skal kongen – sammen med kronprins Haakon – være med til den officielle åbning af Totalforsvarsåret.

Annonce

Både kongeparret og kronprinsen afholder desuden en række audienser både den 11. og 12. februar.

Den 13. februar holder kong Harald statsråd på slottet.

Med andre ord er der nok at se til for den snart 89-årige konge – også midt i en krisetid.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.