11. jan. 2023
Af Christinna Braun

Se billederne: Amalienborg flager på halv efter kong Konstantins død

Kong Konstantin døde 10. januar.
Græske kong Konstantin døde den 10. januar.

Dronning Anne-Marie mistede den 10. januar sin mand, kong Konstantin, da han 82 år gammel lukkede sine øjne for sidste gang.

Kong Konstantin havde forinden været indlagt i flere dage efter et stroke.

Dronning Margrethe har onsdag udsendt kondolence til sin lillesøster dronning Anne-Marie, som nu er enke.

Kong Konstantins død markeres på Amalienborg, ved at der flages på halv stang den 11. januar.

Se billederne fra Amalienborg, taget den 11. januar, i galleriet over artiklen.

Læs kongehusets kondolence til dronning Anne-Marie herunder.

Det er med stor sorg, at H.M. Dronningen og den kongelige familie har modtaget meddelelsen om, at H.M. Kong Konstantin II af Grækenland er afgået ved døden tirsdag aften.

Den kongelige families tanker går i denne stund til H.M. Dronning Anne-Marie og hele den græske familie.

Kong Konstantin blev født i Grækenland i 1940 som søn af Kong Paul og Dronning Frederikke. Kong Konstantin overtog den græske trone efter sin far i 1964 og blev samme år gift med den danske Prinsesse Anne-Marie.

Kongeparret boede fra 1967 til 2013 i henholdsvis Rom og London, hvorpå de på ny bosatte sig i Grækenland.

I 1974 blev monarkiet i Grækenland afskaffet ved en folkeafstemning.

Der flages i dag på halv stang fra Amalienborg.

Se billederne fra Amalienborg, taget den 11. januar, i galleriet over artiklen.

Læs mere om: