Dronning Letizia har mistet sin morfar
Torsdag skulle dronning Letizia deltage i National Fashion Awards på Museo del Traje i Madrid, men dronningen har sendt afbud og aflyst alle aftaler i kalenderen de komme de dage, fordi hendes elskede morfar, Francisco Rocasalano, er død.
Dronningens morfar, der døde på hospitalet i byen Salamanca ca. en time fra Madrid, blev 98 år.
LÆS MERE: Dronning Letizia stjal billedet i Drabantsalen
Dronning Letizia var tæt på sin morfar
Morfaren og mormoren, Enriqueta, havde stor betydning for dronning Letizia, der boede en periode hos sine bedsteforældre i deres hjem i Madrid, mens dronningen læste på Instituto Ramiro de Maeztu.
Da bedsteforældrene blev pensionister, flyttede de til det solrige Alicante i Sydspanien, hvor dronning Letizia har tilbragt mange sommerferier.
Dronning Letizias mor, Paloma, sad med sin far i hånden, da han sov ind på hospitalet, skriver Hello Magazine.