Kæmpe lykke hos Letizia: Søster venter ønske-baby i sen alder
Lykken er stor i dronning Letizias familie, efter at hendes lillesøster, Telma Ortiz, ifølge magasinet Vanitatis, har afsløret, at hun er gravid.
I forvejen har Telma datteren Amanda på 13 år, men hun har efter sigende i mange år ønsket at give sin datter en lille søskende.
Og nu er det endelig lykkedes - i en alder af 47 år venter hun sit andet barn med partner, advokaten Robert Gavin Bonnar.
Stor familie
Dronningens søster er sat til at føde sidst på året.
I forvejen har Robert Gavin Bonnar to sønner, Cathal og Flori, født i henholdvis 2006 og 2007, fra et tidligere forhold.
Telma har datteren sammen med top-advokaten Enrique Martin-Llop.
Bor i Madrid
Sammen bor parret i området Soto de La Moraleja i Madrid, hvortil de flyttede efter at Telma havde boet flere år i Barcelona.
Dronning Letzia og Telma Ortiz er kendt for at have et meget tæt forhold til hinanden.