
Kongehus deler billede: Prinsesse Leonor går i fars fodspor

I anledning af Pascua Militar-dagen i Spanien, hvor det spanske kongehus ønskede at hylde de væbnede styrker og Civilgarden, har kongehuset også delt et sammenklippet billede på Instagram.
Her kan man se både prinsesse Leonor, men også kong Felipe i "flyverdragter."
Kong Felipe er uddannet indenfor militæret, mens prinsesse Leonor er i gang med sin uddannelse.
I september sidste år, da prinsesse Leonor tog hul på det afsluttende år af sin militærtræning, fik hun nemlig mulighed for at sætte sig i cockpittet i en Pilatus PC-21, der er et avanceret træningsfly, der bruges til at træne fremtidige piloter.

Herudover fik hun en rundvisning på General Air Academy i Murcia, hvor hun også blev præsenteret for simulatorområdet.
I den forbindelse blev det fine billede af hende i flyverdragten taget - og nu er det altså blevet klippet sammen med et billede af kong Felipe i præcis samme mundering.
Ligheden mellem far og datter er da heller ikke til at tage fejl af.
Udover det fine opslag, så markerede kongehuset også dagen ved en traditionel militær højtidelighed ved det kongelige palads i Madrid.
