19. okt. 2020
Af Niels Burgos

Kronprinsesse Leonor overraskede med stærk tale: Jeg er jo bare næsten 15

Kronprinsesse Leonor
Kronprinsesse Leonor
Foto: Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Leonor viste nok engang, at hun er en tronarving, der har styr på sine ord - til trods for sin unge alder.

Hun er bare 14 år - men Spaniens kronprinsesse Leonor er ikke som de fleste. Det beviste hun, da hun under uddelingen af de priser, som bærer hendes navn - Prinsessen af Asturiens priser - lagde sit mundbind væk for en stund, gik på talerstolen og holdt en tale, som mange voksne kongelige må være hende misundelige over. Kronprinsesse Leonor fortalte i en stærk personlig tale om, hvordan coronapandemien har lært både hende og hendes søster om ansvarlighed og social bevidsthed. Ikke mindst takket være hendes forældre - kong Felipe og dronning Letizias - vejledning.

Prinsesse Leonor sagde blandt andet:

"Den pandemi, vi oplever i Spanien og i resten af ​​verden, har ændret vores liv på mange måder. Mine tanker går til dem, der er gået bort på grund af COVID-19, og til deres familier. Og også til dem, der lider af sygdommen lige nu. Jeg er næsten 15 år gammel. Jeg følger meget nøje med i, ligesom mange børn og unge i min alder, hvad der sker i vores land. Og efter at vi ikke kunne komme i skole i flere måneder, viste det os, at vi skulle tilpasse os disse nye omstændigheder og bevare håbet om, at alt bliver bedre igen."

https://imgix.billedbladet.dk/feami.jpg
Dronning Sofía, dronning Letizia, kong Felipe, kronprinsesse Leonor, prinsesse Sofía
Foto: Ritzau Scanpix

Kronprinsesse Leonor ankom til prisuddelingen med sin lillesøster, prinsesse Sofía, sine forældre og sin farmor, dronning Sofía.

Læs mere om: