SE BILLEDET: Dronning Sofia genforenet med sin yngste datter på rund fødselsdag

Foto: MEGA

Med til dronning Sofias store 80-års fødselsdagsfrokost var også datteren prinsesse Cristina, der tidligere har været involveret i en korruptionsskandale.

Lørdag, 3. november 2018 - af Marianne Singer

Det kom som en overraskelse for mange, at prinsesse Cristina og hendes fire børn var med på et gruppeportræt af den spanske kongefamilie taget i forbindelse med en fødselsdagsfrokost for dronning Sofia.

Den spanske dronning fyldte 80 år fredag den 2. november, og i den anledning havde hun inviteret sine nærmeste til en hyggelig frokost på Zarzuela paladset i Madrid.

Manden idømt fængsel

Det er nemlig ikke en selvfølge, at prinsesse Cristina var blandt gæsterne til den festlige familiekomsammen.

I 2017 blev hendes mand, Iñaki Urdangarin, idømt flere års fængsel i en korruptionssag, der tog sin begyndelse helt tilbage i 2012.

Prinsesse Cristina blev frikendt

Prinsesse Cristina kom dengang også for retten, men endte med at blive frikendt. Hele sagen var et hårdt slag for den spanske kongefamilie.

Og hendes bror, kong Felipe, fratog i 2015 blandt andet sin søster hendes hertuginde af Palma de Mallorca-titel.

Manglede på gruppeportræt 

Mens sagen stod på viste prinsesse Cristina sig ikke med den den kongelige familie til officielle begivenheder.

Og hun manglede også på det officielle familieportræt, der blev offentliggjort i forbindelse med hendes far, kong Juan Carlos 80-års dag i januar.

Men nu ser alt ud til at være godt igen, og prinsesse Cristina kan glæde sig over et godt forhold til familien.

Dejligt familiebillede

På billedet ses kong Juan Carlos og dronning Sofía, kong Felipe og dronning Letizia med deres døtre, prinsesse Leonor og prinsesse Sofía; prinsesse Elena med sine to børn, Felipe  og Victoria samt prinsesse Cristina med sine fire børn: Juan, Pablo, Miguel og Irene:

Foto: MEGA