Valentinsdag: Sådan fejrer Letizia og Felipe kærligheden
Dronning Letizia og kong Felipe VI er normalt gode til at rydde deres officielle kalender, når private begivenheder skal markeres. For eksempel når en af døtrene, Sofia og Leonor, har fødselsdag. Men lige præcist på sankt valentinsdag har kongeparret valgt at opfylde deres officielle forpligtelser - og alligevel bliver der nok plads til at fejre romantikken og kærligheden mellem de to, der blev gift den 22. maj 2004 i Almudena-katadralen i Madrid.
Den 14. februar er kongeparret i området mellem byerne Huelva og Cádiz i landsdelen Andalusien. Dagens program er tæt besat, men hen under aften kan kongen og dronningen slappe af sammen i havnebyen Cádiz. Byen er kendt for sin smukke beliggenhed ved havet - og sin idylliske bymidte med mange pastelfarvede huse. Den perfekte ramme til at fejre kærligheden.