6. mar. 2023
Af Malan Joensen

Alle detaljerne bag looket: Hertuginde Sarah lyser op i pink kunstlæder

Hertuginde Sarah Ferguson.
Hertuginde Sarah Ferguson.
Foto: Ritzau Scanpix
Hertuginde Sarah Ferguson gjorde en flot figur i Hollywood.

Hertuginde Sarah Ferguson, 63, indvarslede for alvor forårets komme i det fashionable Hollywood, da hun i weekenden viste sig i et næsten helt pink look.

Sarah Ferguson, der sammen med eksmanden prins Andrew har døtrene prinsesse Eugenie og prinsesse Beatrice, var ude til en festlig aften i anledning af "Filming Italy"-festivalen i Los Angeles.

Hertuginden var iført et par brede, højtaljede pink silkebukser med mørkeblå stribe ned langs siden, en mørkeblå silkebluse med plisserede detaljer på skulder, hals, manchetter og kalvekrøs samt prikken over i'et - en lang, pink frakke.

Den skinnende frakke er ifølge Royal Fashion Police i kunstlæder fra alice + olivia by StaceyBendet og modellen hedder "Macey".

Den elegante bluse er modellen "Symons" fra The Fold, mens silkebukserne er "The Serena" fra Serena Bute London.

Hertuginde Sarah Ferguson.
Hertuginde Sarah Ferguson.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: