Bemærkede du det på tv? Prins William uddelte gigakrammer til særlig EM-heltinde
Englands fodboldkvinder vandt søndag EM efter finalesejr på 2-1 over Tyskland foran et udsolgt Wembley Stadium og millioner af engelske tv-seere.
Prins William med guldkram til Jill Scott
Triumfen er historisk, og det blev allerede lige efter slutfløjt fejret med flot pokaloverrækkelse leveret af prins William til de engelske spillere.
En af spillerne, rutinerede Jill Scott, fik en ekstra stor og varm kongelig krammer.
Det kunne en hel fodboldverden se på tv, da William og Jill stod overfor hinanden på medaljeskamlen.
Ja, Jill Scott fik faktisk den største af alle William-krammere på den store aften.
Tacklede prinsen
– Det kommer på grund af noget, der skete for en 10 års tid siden, da vi var til samme velgørenhedsarrangement. Jeg gled og kom til at tackle ham omkuld, fortæller Jill til engelsk tv, og hun afslører desuden, at William stadig driller hende med, at hun skulle have haft gult kort for den hensynsløse tackling af ham til velgørenhedsfodboldkampen.
For to år siden fik Jill Scott i øvrigt den særlige orden Member of The British Empire og i den forbindelse sendte prins William i respekt et håndskrevet brev med en lykønskning til den erfarne fodboldprofil.