22. sep. 2025
Af Maria Hoang

Billeder afslører det: Dronning Camilla tog straks gave fra Trump-parret i brug

Dronning Camilla. 
Dronning Camilla.
Foto: Aaron Chown/Reuters/Ritzau Scanpix
I forbindelse med sidste uges statsbesøg udvekslede det britiske kongepar og amerikanske præsidentpar gaver.

Hele verdens øjne var i sidste uge rettet mod Storbritannien, hvor Donald og Melania Trump var på statsbesøg.

Som det hører sig til ved sådan en anledning, udvekslede værtsparret gaver med de besøgende, og der gik ikke lang tid, før man så, hvad dronning Camilla havde fået af Trump-parret.

Dronning Camilla fik en vintagebroche fra Tiffany & Co. Den består af diamanter og rubiner, som er henholdsvis førstedamens og dronningens fødselssten.

Billeder fra statsbesøgets første dag viser da også, at den 78-årige dronning straks tog gaven i brug.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-22/20250917-142632-1-5000x6787ma.jpg
Ved præsidentparrets ankomst bar dronning Camilla en stor safirbroche med diamanter.
Foto: Jonathan Brady/AFP/Ritzau Scanpix

Ifølge Hello! Magazine er gaven yderst kostbar og har en anslået værdi på over 250.000 kr.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-22/20250917-193851-5-5101x3556ma.jpg
Senere på dagen skiftede hun til den broche, som hun havde fået af det amerikanske præsidentpar.
Foto: Andrew Matthews/AFP/Ritzau Scanpix
https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-22/crop_20250917-193851-5-5101x3556ma.jpg
Brochen består af lagdelte guldblade, der stråler udad, med en central klynge af fire rubiner, der omkranser en diamant i midten af ​​smykket.
Foto: Andrew Matthews/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: