Annonce
17. dec. 2025
Af Malan Joensen

Billedet beviser det: Kongelig barnepige spiller stadig en stor rolle i prins William og prinsesse Catherines familie

Prinsesse Catherine og prins William ankommer til gallataffel på Windsor Castle i anledning af fransk statsbesøg.
Prinsesse Catherine og prins William ankommer til gallataffel på Windsor Castle i anledning af fransk statsbesøg.
Arkivfoto: Chris Jackson/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce
Da den kongelige familie samledes på Buckingham Palace tirsdag, var prins William, prinsesse Catherine og børnene med. Og de havde en særlig person med i bilen.

Mange kender nok situationen - man har pakket bilen med alle ungerne for at tage på julebesøg hos bedsteforældrene, hvor et væld af små og store familiemedlemmer venter på at gå ombord i julelækkerierne, mens der hygges og de trætte decemberskuldre sænker sig.

Det kan dog være rart at have et ekstra sæt hænder med til at holde styr på poderne, og det er nok også det, prins William og prinsesse Catherine har tænkt, da de tirsdag eftermiddag satte kurs mod Buckingham Palace.

Her spottede Hello Magazine nemlig, at prinsefamiliens barnepige Maria Teresa Turrion Borrallo var med i bilen.

(artiklen fortsætter under faktaboksen)

Annonce

Fakta

Maria Teresa Turrion Borrallo

  • Maria Borrallo stammer fra Spanien og har været hos Kate og William siden prins George var helt lille.
  • Hun er uddannet barnepige på Norland College i Bath, hvorfra en del af verdens rigeste familier henter deres barnepiger fra.
  • Skolen er af magasinet Marie Claire beskrevet som en blanding af elementer fra Hogwarts, Mary Poppins og James Bond-universet, da barnepigerne herfra ikke blot kan skifte ble og servere babymos. For at kunne beskytte VIP-børnene lærer de nemlig også selvforsvar og at kunne undgå forfølgere i en bil.
  • Ifølge Hello Magazine er en Norland College-barnepiges typiske arbejdsopgaver at hjælpe med måltider, arrangere transport til og fra skole, løbende sørge for at tøj og sko passer samt lektiehjælp.
  • For barnepiger fra Norland College er det dog også vigtigt at lære børnene forskellige huslige opgaver som at rede sin seng eller at lave morgenmad, så de også på sigt kan klare sig uden en barnepige.
  • Udover at Maria Teresa Turrion Borrallo angiveligt lærer de kongelige børn at rede deres senge, lærer hun dem ifølge People Magazine også at tale spansk, hvilket jo er ganske praktisk, når man som kongelig rejser rundt i verden.
  • Maria Teresa Turrion Borrallo hjælper også familien med at se efter børnene ved store begivenheder som bryllupper, Trooping the Colour-paraden og lignende.

Kilder: Hello Magazine, Marie Claire, People Magazine, Town & Country Magazine

 
🎁 BILLED-BLADET i julegave

Kong Charles og dronning Camilla har for vane at samle de af kongefamiliens medlemmer, der kan, til en lækker før-jule-middag på Buckingham Palace, inden kongeparret pakker sammen og sætter kurs mod juleferie på Sandringham.

I år var valget faldet på tirsdag 16. december, hvorfor man altså kunne se en række biler fuld af kongelige - og en barnepige - ankomme til Buckingham Palace i decembertusmørket.

Prins William, prinsesse Catherine, prins George, 12, prinsesse Charlotte, 10, og syvårige prins Louis var sandsynligvis kørt fra deres nye hjem Forest Lodge i Windsor sammen med Maria Borrallo. Om hun stadig bor under samme tag som familien, er dog tvivlsomt.

(artiklen fortsætter under billedet)

Maria Borrallo var med på William og Kates officielle rejse til New Zealand og Australien i 2014, hvor hun passede lille prins George.
Maria Borrallo var med på William og Kates officielle rejse til New Zealand og Australien i 2014, hvor hun passede lille prins George.
Arkivfoto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Ifølge Town & Country Magazine flyttede Maria Teresa Turrion Borrallo, der boede hos familien fra 2013, i efteråret 2022 for sig selv i forbindelse med, at prinsefamilien flyttede ind i Adelaide Cottage, der er en af de noget mindre kongelige residenser.

Annonce

Om hun nu har fået et værelse i Forest Lodge, der er noget større end Adelaide Cottage, eller stadig bor for sig selv lige i nærheden, vides ikke.

Det kan dog tænkes, at hun ikke behøver at sove samme sted som Kate, William og børnene længere, nu hvor de er så store.

Det har da også tidligere været fremme, at Kate og Williams personale ikke ville komme til at bo sammen med dem efter flytningen til Forest Lodge.

Mere om: