
Læs også
Det var det sidste, dronning Elizabeth skrev i sin private dagbog
At dronning Elizabeth var en kvinde, der var glad for at vise sig i farverige outfits, ved de fleste.
Men at der var én bestemt farve, hun bevidst undgik, er der nok ikke lige så mange, der er klar over.
Det britiske medie Mirror har dykket ned i Robert Hardmans biografi om dronning Elizabeth med titlen "Our Queen", hvori der står, at hun har udtalt:
"Jeg kan aldrig være iklædt beige, for så er der ingen, der vil vide, hvem jeg er".
Især i forbindelse med officielle opgaver sørgede dronning Elizabeth for at være klædt i et outfit bestående af stærke farver, ofte med samme farve i overdel og underdel, så hun nemmere kunne ses på afstand af de mange fremmødte.