
Det er jo helt vildt! Så meget ligner børnene prins William

Vi har lige fejret den store mærkedag i Danmark, men nu er det altså blevet briternes tur.
Søndag er det nemlig fars dag i Storbritannien, og det har fået prins Williams tre børn – prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis – til at hylde deres far på Instagram.
Sammen har de delt et sødt før/efter-billede, hvor de først poserer pænt til kameraet. Men på det næste billede bliver det tydeligt, at familien er indhyllet i kærlighed – de ligger nemlig sammen og hygger i blomsterne.
Til billedet deler de da også en skøn tekst:
- Glædelig fars dag, Papa. (før og efter!). Vi elsker dig. G, C & L. 💖
Det er sjældent, vi ser børnene dele opslag direkte på Instagram, men der er også noget andet, som er helt særligt ved billedet.
På især det første billede er det nemlig utroligt tydeligt, hvor meget børnene ligner deres far.
Godt nok har prins William ikke den største hårpragt tilbage på hovedet, men hårfarven går i hvert fald igen hos alle børnene. Det samme gør det charmerende smil, hvor både Williams og børnenes tænder tydeligt kommer til syne.
Prins Louis mangler et par tænder i overmunden, men det gør næsten kun smilet endnu bedre.
Den lille prins var da heller ikke bleg for at smile lørdag, da han underholdt sin storebror med sjove grimasser. Det kan du læse meget mere om herunder:
