2. jun. 2022
Af Lene Skriver Bak

Elegante hertuginde Catherine gør det igen: Bjergtagende i hvid

Hertuginde Catherine skød jubilæumsfestlighederne i gang i vanlig elegant stil.

Hertuginde Catherine blev muligvis overstrålet af sine tre charmerende børn, da firkløveret sammen med hertuginde Camilla ankom til den store militærparade, Trooping the Colour.

De mange tusinder fremmødte jublede over at se de tre kongelige børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis, og havde for en stund måske mindre fokus på trioens mor.

Det var der nu ingen grund til ikke at have.

Hertuginden var sit vanlige, elegante selv til den store parade, der var første programpunkt i weekendens store fejring af dronning Elizabeth og hendes imponerende 70 år på tronen og så bjergtagende ud i sin kridhvide frakkekjole fra Alexander McQueen.

Dertil bar hertuginden en ny, hvid hat skabt af Philip Treacy med blå puld og hvid fjerlignende detalje.

Prikken over i'et var de smukke øreringe med safirer og diamanter, som har tilhørt hertugindens svigermor, prinsesse Diana.

Se nærmere på hertugindens elegante look i galleriet øverst.

Læs mere om: