25. jan. 2024
Af Sofie Nymand

Hertuginde Sarah forlader hospital: Nu sætter hun ord på, hvordan hun har det

Hertuginde Sarah
Hertuginde Sarah
Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix
Hertuginden blev spottet forlade et hospital i det centrale London, hvor hun stoppede op og satte ord på, hvordan det går, efter hun for nylig er blevet diagnosticeret med hudkræft.

Hertuginde Sarah, også kendt under navnet Fergie, går igennem en svær tid. Men hun synes at være ved godt mod.

I sidste uge meldte den 64-årige hertuginde ud, at hun er blevet ramt af hudkræft. Diagnosen kommer blot et halvt år efter, at hun blev diagnosticeret med brystkræft.

Den seneste kræftdiagnose fik hertuginde Sarah til at tjekke ind på den østrigske klinik Mayrlife, hvor hun i et par uger brugte tiden på at samle kræfter og komme sig ovenpå den voldsomme besked.

Nu er hun tilbage i London, hvor hun har søgt behandling hos en hudlæge på Edward VII's hospital.

Det skriver The Mirror.

Da hun forlod hospitalet, udstrålede hun overskud. Hun vinkede til de royale fans, der havde taget plads foran for at ønske hertuginden god bedring og held og lykke. Ligesom hun stoppede op og snakkede, inden hun satte sig ind i bilen.

Her satte hertuginde Sarah ord på, hvordan det går:

"Jeg har det fint, tak," lød det.

Det var i juni sidste år, at hertuginde Sarah kunne fortælle, at hun havde gennemgået en operation for brystkræft.

I forbindelse med nytåret gav hun verden en opdatering på sit sygdomsforløb, hvor hun på sine sociale medier fortalte, hvordan hun havde vundet kampen mod brystkræften.

Læs mere om: