5. mar. 2023
Af Majken Munk

Kong Charles og dronning Camillas første statsbesøg afsløret: Her går turen til

Kong Charles og dronning Camilla
Kong Charles og dronning Camilla
Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Kong Charles og dronning Camilla skal snart på deres første statsbesøg. Nu er det afsløret, hvor turen går til.

Fredag kunne det britiske hof løfte sløret for, at kong Charles og dronning Camilla snart skal ud at rejse.

Kongeparret skal nemlig på deres første statsbesøg som konge og dronning.

De skal besøge to europæiske lande. Det afslører hoffet i en officiel pressemeddelelse.

Fælles historie

Kong Charles og dronning Camilla skal fra den 26. marts og frem til den 31. marts på statsbesøg i Frankrig og Tyskland.

Besøget skal fejre Storbritanniens forhold til Frankrig og Tyskland, og turen markerer landenes fælles historie, kultur og værdier.

Samtidig er statsbesøget en mulighed for at se frem i tiden og finde på måder, hvor Storbritannien fortsat samarbejder med Frankrig og Tyskland.

Mødes med Macron

Dele af programmet for statsbesøget er i samme ombæring blevet afsløret, og det gemmer på mange spændende oplevelser.

Kong Charles og dronning Camilla skal, når de rejser til Frankrig søndag den 26. marts og er frem til onsdag den 29. marts, mødes med den franske præsident Emmanuel Macron og præsidentfruen.

Sammen med præsidenten skal de deltage i en kransenedlæggelse ved triumfbuen.

Når kongeparret besøger Tyskland den 29. og 30. marts, skal de blandt andet deltage i statsbanket, der afholdes forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier og frue.

Læs mere om: