19. aug. 2025
Af Malan Joensen

Lige da man troede, det ikke kunne blive værre: Nu kommer endnu en bog med royale afsløringer

Kong Charles og dronning Camilla.
Kong Charles og dronning Camilla.
Foto: Henry Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
De senere år er der udgivet en del bøger, der hævder at kende til den britiske kongefamilies private liv og levned. Nu giver en tidligere butler sin version.

Den britiske kongefamilie har på det seneste været genstand for den ene afslørende bog efter den anden, og nu ser en ny en af slagsen snart dagens lys.

Det skriver Daily Express.

Denne gang er det kong Charles' tidligere ansatte Grant Harrold, der har sat sig til tasterne.

Han arbejdede som butler på kong Charles' residens Highgrove fra 2004-2011, så han kender både kongen og sønnerne prins Harry og prins William indgående.

Grant Harrold går ifølge Daily Express blandt andet i rette med nogle af de anklager, prins Harry kom med i sin kontroversielle bog "Spare" om sønnernes forhold til dronning Camilla.

Bogen "The Royal Butler: My Remarkable Life of Royal Service" er på gaden den 28. september.

Mere om: