19. mar. 2023
Af Sofie Nymand

Med prins Louis i armene: Prinsesse Catherine deler private billeder af sig selv med børnene

Prinsesse Kate med sønnerne, prins George og prins Louis. 
Prinsesse Catherine med sønnerne, prins George og prins Louis.
Foto: MEGA
I anledningen af mors dag deler prinsesse Catherine og prins William herlige billeder af børnene.

Søndag fejres mødre i hele Storbritannien, hvor der er mors dag.

Den særlige dag kan også mærkes i kongefamilien, hvor prins William og prinsesse Kate markerer dagen med to hidtil usete billeder af prinsessen med sine tre herlige børn

Billederne har parret delt på Instagram.

Det første billede viser 41-årige Kate og børnene, George, Charlotte og Louis, der alle er klatret op i et træ.

Mens det andet billede er af yngstebarnet prins Louis, der får en svingtur i mors arme.

"Glædelig mors dag fra vores familie til din," skriver prinsen og prinsessen til billederne.

Portrætterne er ifølge Hello Magazine taget sidste sommer under et ophold i Norfolk af familiens foretrukne fotograf Matt Porteous.

I år falder mors dag i Danmark den 14. maj.

Læs mere om: