3. jun. 2022
Af Sofie Nymand

Misser sin egen fejring: Dronning Elizabeth melder afbud igen

Dronning Elizabeth
Dronning Elizabeth
Foto: Mega
Den 96-årige dronning melder afbud – igen.

Torsdag aften kunne Buckingham Palace meddele, at dronning Elizabeth ikke ville deltage i fredagens taksigelsesgudstjeneste i St. Paul's Cathedral.

Nu er der kommet endnu et afbud fra Buckingham Palace.

Det skriver Sky News.

Ifølge mediet meddeler hoffet, at dronningen melder afbud til Epsom Derby, der finder sted lørdag og er en del af majestætens officielle jubilæumsfejring.

Det skyldes, at dronningen torsdag "oplevede ubehag".

Den 96-årige dronning deltog dog i en fakkeltænding, der fandt sted på Windsor Castle sent torsdag aften.

Fejringen af dronning Elizabeths 70 års-regentjubilæum begyndte torsdag og varer indtil søndag.

Læs mere om: