7. mar. 2023
Af Malan Joensen

Noget er anderledes ved prinsesse Catherine: Har hun skiftet stil?

Daværende hertuginde Catherine i 2021.
Den seneste tid er prinsesse Catherines signatur-frisure tilsyneladende blevet fravalgt.

Prinsesse Catherine har igennem sine efterhånden mange år på den royale scene været stilikon for kvinder både indenfor og udenfor kongeriget.

Med sin sans for den rette balance mellem klassisk og nyskabende har hun vakt positiv opsigt på utallige officielle opgaver.

Når det gælder Kates hår har hun for det meste haft det langt i etager, der har kunnet sættes op på forskellig vis alt efter anledning.

Den mest anvendte frisure på officielle opgaver har i årevis været løst hår med skinnende, voluminøse krøller nederst, også kendt som "The Chelsea Blowdry".

På det seneste er der dog noget, der tyder på, at Kate og hendes hårstylist de fleste gange har undladt krøllejern og curlers.

Ihvertfald kan man på billeder fra prinsesse Catherines seneste opgaver se, hvordan hendes mørke, lange hår oftere er stylet glattere med kun nogle enkelte, store bølger i stedet for de voluminøse krøller, der hidtil har kendetegnet prinsessens frisure.

Se billeder af begge varianter i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: