
Nyt om Kate og Williams flytning: Her sker det

Prins William og prinsesse Kate har haft nogle turbulente og svære år, og efter i nogen tid at have boet på Adelaide Cottage er parret og deres tre børn nu klar til at få en frisk start.
Familien flytter til Forest Lodge, der ligger blot fire mil fra deres nuværende hjem. Ejendommen er blevet renoveret og er nu så godt som klar til, at den kongelige familie kan rykke ind.

Ifølge Hello Magazine forventes det, at flytningen finder sted inden for de kommende uger, og at de satser på at være på plads til den 5. november.
Boligen ligger mere isoleret end deres nuværende hjem, og her håber prins William og prinsesse Kate at kunne give deres tre børn en mere rolig opvækst.
De seneste år har ikke været nemme for familien, og prins William har tidligere beskrevet 2024 som det hårdeste år i sit liv. Både hans hustru og hans far blev syge med kræft.
Lige om hjørnet venter en ny start i Forest Lodge.
Ejendommen er fra 1770’erne og har siden 1829 tilhørt den britiske kongefamilie.
