19. aug. 2022
Af Stine Schou

Opdaget på sociale medier: Prins Harry på hemmelig rejse

Hertuginde Meghan måtte undvære prins Harry, da han tog på hemmeligt besøg i Mozambique.
Hertuginde Meghan måtte undvære prins Harry, da han tog på hemmeligt besøg i Mozambique.
Foto: MEGA
Ifølge den engelske avis The Mirror har prins Harry har været på et hemmeligt besøg i Afrika.

Mandag og tirsdag i denne uge har prins Harry været på besøg i Mozambique.

Det var først, da der dukkede billeder op på sociale medier, at offentligheden fik kendskab til prinsens besøg i det østafrikanske land. Det skriver engelske Mirror.

Afrika har en ganske særligt plads i prins Harrys hjerte. Det fortalte han om, da han for nylig holdt en tale i FNs generalforsamling i New York i anledning af Nelson Mandela Dag. Og der er en ganske særlig grund til, at Afrika betyder så meget for prins Harry.

- Det meste af mit liv har det været min livline, et sted, hvor jeg igen og igen kunne finde ro og heling, sagde han.

- Det er stedet, hvor jeg har følt mig tættest på min mor og søgte trøst efter hendes død, og det er her, jeg vidste, jeg havde fundet min sjæleven i min hustru, afslørede han i talen.

Meghan overværede den dag talen fra tilskuerpladserne, men hun blev hjemme med parrets to børn, Archie og Lilibet, da Harry var i Mozambique.

Ifølge prins Harrys talsperson var årsagen til prinsens besøg, at han var medvært og tog imod en gruppe amerikanske embedsmænd, konversatorer og filantropister, der skulle se fredede, vilde dyr og beskyttede naturområder.

Allerede i næste måned skal Harry rejse igen. Denne gang sammen med Meghan og deres børn, da det ventes at de aflægger et besøg i England.

GALLERI: 40 pletskud af stilikonet hertuginde Meghan (MEGA)

Læs mere om: