3. jun. 2022
Af Lene Skriver Bak

Pastelgul drøm: Kate strålede i kirken

Stilsikre Kate slog til igen, da hun og prins William gik til taksigelsesgudstjeneste.

Prins William havde al mulig grund til at smile stolt til sin hustru, da parret ankom til St. Paul's Cathedral for at deltage i taksigelsesgudstjeneste for hans farmors 70-års tjeneste.

Hertuginden var nemlig sit vanlige stilsikre selv.

I en pastelgul drøm af en specialsyet midikjole fra Emilia Wickstead indtog Kate katedralen.

Til kjolen, der har lange ærmer og flatterende bindebåndseffekt i taljen, bar hertuginden ruskindsstiletter fra Gianvito Rossi og en ny pastelgul hat med store roser skabt af Philip Tracey.

Prikken over i'et var de smukke diamantøreringe med en afsluttende perle, som Kate havde lånt af sin mands farmor, der trods rollen som dagens hovedperson havde været nødt til at melde afbud og springe kirkegangen over.

Læs mere om: