Premierminister om dronning Elizabeths tilstand: Dybt bekymret
96-årige dronning Elizabeth er under lægeligt opsyn på Balmoral, hvor hendes nærmeste familie haster til for at være ved hendes side.
På nuværende tidspunkt er prins Charles og hans hustru, hertuginde Camilla, ankommet til Balmoral, mens også prins Harry og hertuginde Meghan, der har været i Tyskland til et arrangement med Invictus Games, er på vej.
Også Harrys storebror, prins William og prins Edwards hustru, grevinde Sophie, skulle være på vej mod Balmoral. Det skriver Sky News.
Dybt bekymret
Den nyudnævnte britiske premierminister Liz Truss giver nu udtryk for sin bekymring for dronningens tilstand.
Det gør hun i et opslag på Twitter, hvor hun skriver:
- Hele landet vil blive dybt bekymret over nyheden fra Buckingham Palace, som kom ved frokosttid. Mine tanker - og tanker fra mennekser over hele vores nation - er hos Hendes Majæstæt Dronningen og hendes familie.