4. maj. 2023
Af Christinna Braun

Prinsesse Anne har speciel rolle til Charles’ kroning: Løser helt særligt problem

Prinsesse Anne. 
Prinsesse Anne.
Foto: MEGA
Prinsesse Anne har fået en fornem rolle til sin brors kroning.

Der er pyntet op til fest og fejring i Londons gader i anledning af den historiske begivenhed, der finder sted lørdag den 6. maj.

Kong Charles og dronning Camilla skal krones i Westminster Abbey, og der ventes en lang række kongelige, omkring 2000 gæster og endnu flere kongelige fans.

Kongens søster, prinsesse Anne, har fået en fornem rolle på kroningsdagen.

Prinsesse Anne skal nemlig være kong Charles’ ”Gold-Stick-in-Waiting”, som er den, der står for kongens personlige sikkerhed, skriver Hello Magazine.

Den 72-årige prinsesse Anne skal ifølge mediet ride efter kong Charles og dronning Camillas hestevogn efter kroningen. Hun vil dermed føre de omkring 6000 personer i paraden gennem London.

Prinsesse Anne, som altid er klar med en kæk kommentar, talte om sin rolle i et interview med CBC, skriver Hello Magazine.

- Det er den rolle, jeg er blevet spurgt, om jeg kunne tænke mig til kroningen, og jeg sagde ja. Og så løser det ikke mindst tøj-problemet, lød det kækt fra prinsesse Anne, der med sin rolle som ”Gold-Stick-in-Waiting” skal være i uniform på dagen.

Prinsesse Anne var den første kvinde, der blev oberst i Blues & Royals-regimentet, og hun er nu også den første kvinde, der får rollen som ”Gold-Stick-in-Waiting”.

Kong Charles og søsteren prinsesse Anne. 
Kong Charles og søsteren prinsesse Anne.
Foto: Ritzau Scanpix

Læs mere om: