6. aug. 2022
Af Marie Krakau

Prinsesse Diana havde det sødeste, og meget utraditionelle, kælenavn til prins William

Prins William og prinsesse Diana til Wimbledon i 1991.
Prins William og prinsesse Diana til Wimbledon i 1991.
Foto: Ritzau Scanpix
Kælenavnet opstod, da prins William var ganske lille.

Selvom man som kongelig ofte er underlagt strenge krav om titulering og titler, er flere royale kendt for, at have søde kælenavne til hinanden.

I Danmark kaldes prinsesse Isabella ofte "Bella" af resten af kronprinsfamilie, dronning Margrethe kaldes "Daisy" af venner og familie, mens kronprins Frederiks kælenavn "Pingo" startede, da han var frømand.

Også i Storbritannien er der masser af søde kælenavne de kongelige imellem, og prinsesse Dianas kælenavn til prins William kandiderer til prisen for mest utraditionelle kælenavn.

Ifølge Marie Claire kaldte Diana kærligt sin ældste søn "wombat" (vombat, red.), og selvom det er utraditionelt, er det stadig et vildt sødt navn, der naturligvis leder tankerne hen på det pjuskede pungdyr.

Begyndte i Australien

Til NBC sagde prins William i 2007:

"Jeg kan ikke komme af med det nu. Det startede, da jeg var to".

Forklaringen på hvorfor Diana havde fundet på det søde wombat-kælenavn kom prins William også med til NBC:

"Jeg er blevet fortalt, med rette da jeg ikke kan huske tilbage så længe, at da vi tog til Australien med vores forældre, og her er vombatten nationaldyret, så blev simpelthen kaldt det, ikke fordi jeg ligner en vombat, eller måske gør jeg" sagde prins William til det amerikanske medie.

Hvorvidt prins William stadig fra tid til anden kaldes wombat, eller om det kun var mor, der kærligt omtalte ham sådan, vides ikke.

Læs mere om: