10. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Sådan har vi aldrig set dem før: Kate, William og deres tre børn deler det sødeste private julekort

Prins William og prinsesse Kate
Prins William og prinsesse Kate
Foto: Chris Jackson/AFP/Ritzau Scanpix
Prins William og prinsesse Catherine har delt et billede af familiens julekort, hvor en helt særlig detalje vækker opsigt.

Det er igen blevet den tid på året, hvor prins William og prinsesse Catherine udsender deres traditionsrige julekort.

Og nu er det så sket. Det britiske ægtepar har offentliggjort et helt nyt portræt af hele deres familie i et opslag på Instagram.

På billedet ses prins William og prinsesse Catherine sammen med deres tre dejlige børn, prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis.

Til billedet skriver parret, at det er deres familiejulekort for 2023 og nævner, at det er modefotografen Josh Shinner, som har taget billedet.

Netop den detalje, at en modefotograf har taget billedet, giver sig til udtryk ved, at familieportrættet ser helt anderledes ud, end det plejer.

Billedet er nemlig taget i sort/hvid – og dermed er der altså ingen julefarver på familieportrættet.

Ifølge Hello Magazine blev billedet taget i Windsor tidligere på året, og det er nærmest som taget ud af et modemagasin.

Både prins William og prinsesse Catherine matcher med deres tre børn i hvide skjorter.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-12-10/20231209-234409-1-4315x5754ma.jpg
Prins William og prinsesse Catherines julekort 2023.
Foto: Josh Shinner/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs mere om: