4. apr. 2022
Af Christinna Braun

Dejlig overraskelse fra det svenske kongehus: Her er alle de nye billeder

Det svenske kongehus delte forleden en lang række nye portrætter af kongefamiliens fremtrædende medlemmer.

Den svenske kongefamilie fejrede forleden deres nye hjemmeside med en lang række nye portrætter af de fremtrædende medlemmer i familien.

Kong Carl Gustaf, dronning Silvia og deres tre børn, kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine, svigersønnen prins Daniel og to af børnebørnene, prinsesse Estelle og prins Oscar, har stillet op til nye, flotte fotos.

Se alle billederne i galleriet over artiklen.

I 2019 meldte kong Carl Gustaf ud, at prins Carl Philip og prinsesse Sofias børn samt prinsesse Madeleine og Chris O’Neills børn ikke længere skulle regnes for en del af det såkaldte kongelige hus. Børnene, prins Alexander, prins Gabriel, prins Julian, prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne, er naturligvis stadig en del af den kongelige familie, men de bliver ikke længere tiltalt ”kongelig højhed”.

Derfor er det også kun kronprinsesse Victorias to børn, prinsesse Estelle, som er tronarving efter mor Victoria, og prins Oscar, der har fået taget nye portrætter på det kongelige slot.

Alle de kongelige medlemmer, bortset fra prinsesse Estelle og prins Oscar, har fået taget tre portrætter. Et fuldfigur i galla, et tæt på i galla og et mere casual billede.

Se alle billederne i galleriet over artiklen.

Læs mere om: