Den svenske kongefamilie samles til stor festaften
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf. Indsat: Kronprinsesse Victoria og prins Daniel.
Fotomontage: Sara Friberg/Kungl. Hovstaterna
Den svenske kongefamilie skal snart mødes til en festlig prisuddeling.
Snart samles store dele af den svenske kongefamilie en festaften af de helt store i hjertet af Stockholm.
Kong Carl Gustaf, dronning Silvia, kronprinsesse Victoria, prins Daniel, prins Carl Philip og prinsesse Sofia skal traditionen tro alle til den stort anlagte Polar Music Prize, en festlig prisuddeling der finder sted på Grand Hotel tirsdag den 24. maj.
Det oplyses på det svenske kongehus' hjemmeside.Polar Music Prize er den mest fornemme musikprisuddeling i Sverige og er stiftet af den svenske musiklegende Stig "Stikkan" Anderson, som blandt andet var manager for ABBA, i 1989.
Prinsesse Madeleine har været med tidligere år, blandt andet i 2018, 2017 og 2014, hvor hun havde Chris O'Neill med til den store musikfest. Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill bor nu i Florida, og det fremgår ikke at kongehusets kalender, at nogen af dem deltager i år.