Denne besked ændrede Carl Philips liv

Prins Carl Philip

Prins Carl Philip

Foto: Aller Foto
For Sveriges prins Carl Philip var skoletiden ikke en dans på roser. Da han var 14 år, fik han en besked, der ændrede hans liv.

Forleden var Sveriges prins Carl Philip med til at udgive en ny lydbog om udfordringerne ved at være ordblind.

Lydbogen hedder ”Elskede dysleksi” og er frugten af et samarbejde mellem Storytel og Prinsparets Stiftelse.

Prins Carl Philip havde det svært

Prins Carl Philip medvirker i lydbogen, der byder på eksperters og hjerneforskeres udsagn om dysleksi og de fordomme, der hersker i forbindelse med ordblindhed.

Prins Carl Philip fortæller selv, at han var 14 år, da han fik stillet en diagnose og blev fortalt, at han var ordblind.

Det ændrede hans liv.

Dermed var der en årsag til, at han havde svært ved at læse og skrive, og det var en lettelse for ham at få lægernes og eksperternes ord for, at han ikke var dum og doven.

Jeg var lettet

– Først da jeg fik diagnosen, var det ubehageligt. Det var ret hårdt at få beskeden. Men senere var det ret skønt at få en bekræftelse på, hvorfor jeg ikke helt kunne følge med på samme niveau som mine venner i skolen, siger prins Carl Philip.

Vil lære folk om dysleksi

Prinsen konstaterer, at offentligheden stadig ikke ved nok om dysleksi, således at man kan komme fordomme til livs.

Man er ikke dum eller doven, fordi man ikke kan få læst en bog eller skrevet et par linjer i skolen.

Carl Philip var kreativ

”Elskede dysleksi” kan vise mange, at ordblindhed kan være årsagen til problemerne, og at ordblinde har mange ressourcer, der kan og skal udnyttes.

– Jeg kunne se andre muligheder end de andre. Jeg kunne løse problemer og opgaver i skolen på en lidt anderledes måde end mine klassekammerater. Jeg havde en mere kreativ tilgang til opgaveløsning end mine venner, lyder det fra prinsen.

Giv BILLED-BLADET i gave – det er nemt!Klik og læs hvordan

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om prins Joachim og prinsesse Maries fantastiske dag i Paris.

Vi talte med både Joachim og Marie på dagen, der bød på så meget godt efter en svær sommer præget af prins Joachims blodprop i hjernen.

Og så har dronning Margrethe i den forløbne uge budt på en skøn nyhed, der har vakt glæde og beundring både i Danmark og i udlandet.

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden