Derfor var prins Oscar ikke med til fødselsdagskoncert
Sveriges kronprinsesse Victoria nød sin dejlige 43-års fødselsdag med sin nære familie tirsdag, som blev runder fint af med en tv-transmitteret festkoncert.
Mange havde regnet med, at Victoria og prins Daniel ville tage begge deres børn prinsesse Estelle, otte år, og prins Oscar, fire år med til fødselsdagskoncerten tirsdag aften i Borgholms Slotsruin på Öland.
Sådan kom det dog ikke til at gå.
Kronprinsesse Victoria havde ikke Oscar med
Prins Oscar dukkede således ikke op på første række til den skønne koncert med det lille udvalgte publikum, som alle fulgte corona-restriktionerne til punkt og prikke.
Margareta Thorgren, det svenske kongehus’ kommunikationschef, understreger overfor den svenske avis Expressen, at man fra den kongelige families side ikke ville lægge sig 100% fast på, om børnene skulle deltage i koncerten eller ej.
Oscar fik fri
Og man valgte altså at Oscar på bare fire år fik lov at springe over og tage en hyggelig friaften hjemme på Solliden, mens resten af familien var til koncert.
Det skal føles godt
– Det skal være behageligt for både forældre og børn at deltage. At sidde stille til en koncert er ret krævende og derfor så er kronprinsesseparret meget opmærksomme på, at det skal føles godt for børnene den dag de eventuelt skal deltager. Prins Oscar er meget ung og derfor deltog han ikke til koncerten og han har heller ikke deltaget tidligere, lyder det fra kommunikationschef Margareta Thorgren ifølge Expressen.
Prins Oscar var dog ikke helt fraværende ved mors fejring. Hele familien havde nemlig før koncerten stillet op til foto-seance i Solliden slotshave, og her førte lille Oscar endda an, da familien gik ned mod haven. Du kan se hele den dejlige video af familien her: