Disse familiemedlemmer må prinsesse Estelle undvære
Mange kongelige bliver påvirket af den aktuelle coronavirus-situation for tiden.
Således også for kronprinsesse Victoria og prins Daniels børn, prinsesse Estelle, 8, og prins Oscar, 4.
Elskede bedsteforældre
Ifølge Svensk DAMtidning kan de kongelige børn for tiden ikke se deres elskede bedsteforældre, kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt Olle og Ewa Westling, fordi de alle befinder sig i risikogruppen.
I Sverige opfordrer myndighederne nemlig personer over 70 år til at holde sig hjemme på grund af smitterisiko.
Livets dessert
Dronning Silvia, der altid har kaldt sine børnebørne for "livets dessert", kan i denne svære tid derfor ikke nyde den yngre generations selskab.
- Ja, sådan er det. På grund af risikoen for coronasmitte kan kongeparret ikke møde deres børnebørn lige nu, oplyser kommunikationschef ved det svenske hof, Margareta Thorgren, til Svensk DAMtidning.
Sidst sammen i vinterferien
Dermed må kong Carl Gustaf, 73, og dronning Silvia, 76, også holde afstand til prinsesse Madeleines tre børn og prins Carl Phiip og prinsesse Sofias to sønner, som de senest viste sig med under en skiferie i svenske Storlien i begyndelsen af marts.
Prinsesse Estelle og prins Oscar kan heller ikke besøge prins Daniels forældre, Olle og Ewa Westling, der begge er 75 år, som det ser ud lige nu.