2. mar. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Dronning Silvia er bekymret

Dronning Silvia
Dronning Silvia
Foto: Hanne Juul
I en vigtig tale til en international begivenhed i Barcelona gav Sveriges dronning Silvia udtryk for, at hun er bekymret på børns vegne.

Dronning Silvia deltog digitalt i Global Child Forums event ved den internationale telekommesse Mobile World Congress i Barcelona.

Den store begivenhed blev indledt med dronningens tale, der blev vist digitalt.

Dronning Silvia talte om aktuelt problem

Dronningen kom i sin tale ind på, at siden pandemien brød ud, har vi været mere afhængige end nogensinde af teknologi til at kommunikere, og for børns vedkommende blev det en afgørende del af fjernundervisningen.

Samtidig understregede Silvia, at hun er bekymret for børnenes sikkerhed i det digitale univers, hvor så mange farer lurer, og derfor er det meget vigtigt at skabe et så sikkert miljø for alle på nettet. Dette er især vigtigt for børn, da de kan være lette ofre for voksne, der vil dem noget ondt.

Fokus på børns rettigheder

Ved Barcelona-messen lancerede Global Child Forum och Boston Consulting Group rapporten “The State of Children’s Rights and Business – Technology & Telecommunications Sector”.

I rapporten kigges der på 252 af de største teknik- og telekommunikationsvirksomheder i verden ud fra deres arbejde med børns rettigheder.

Læs mere om: