20. mar. 2017
Af Marianne Singer

Dronning Silvia og prinsesse Madeleine er med til prins Richards bisættelse

prinsesse madeleine
Dronning Silvia og prinsesse Madeleine.
Foto: AOP
Blandt de nordiske kongehuses repræsentanter ved prins Richards bisættelse i Bad Berleburg er også kongelige fra Sverige.

Prinsesse Benedikte og hendes familie vil være omgivet af mennesker, som står dem meget nær, når prins Richard bliver bisat i den tyske by Bad Berleburg.

Nu har også det svenske kongehus bekræftet, at de er repræsenteret ved bisættelsen tirsdag kl. 14.

LÆS MERE: Prinsesse Benedikte åbner slottet til særlig afsked med prins Richard

Prinsesse Benediktes gudbarn

Overfor BILLED-BLADET bekræfter det svenske hof, at dronning Silvia og prinsesse Madeleine vil deltage i bisættelsen.

Prinsesse Madeleine er prinsesse Benediktes gudbarn, og det bliver helt sikkert værdsat, at hun deltager.

Tæt knyttet til Danmark

Men også dronning Silvia har altid været tæt knyttet til den danske kongefamilie.

Hendes mand, kong Carl Gustaf, er fætter til prinsesse Benedikte, og dronning Silvia har tidligere udtalt, at dronning Ingrid har været en mentor for hende.

Læs mere om: