31. mar. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Efter dejlige dage med lille ny søn: Carl Philip overrasker

Prins Carl Philip
Prins Carl Philip
Foto: Karin Törnblom/Ritzau Scanpix
Efter et par dejlige dage med prinsesse Sofia og parrets lille ny søn prins Julian har prins Carl Philip overrasket med at trække i uniform i særlig anledning.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia har fået deres tredje barn, og de har nydt de første dage sammen med lille prins Julian og deres to store sønner Gabriel og Alexander hjemme i Villa Solbacken.

Forleden tog prins Carl Philip det første officielle billede af sin og Sofias søn Julian Herbert Folke.

Carl Philip i uniform

Prinsesse Sofia fødte prins Julian i fredags, og selvom prins Carl Philip sagtens kunne holde 10 dages barsel, har Carl Philip haft travlt med arbejde.

Carl Philip overraskede mange, da han trak i soldateruniformen i dag, tirsdag den 30. marts, for at gå på job som repræsentant for kongehuset.

Gør en forskel internationalt

I uniform holdt prins Carl Philip en tale til den digitale åbning af udstillingen ”Basker blå – på modigt allvar”, som Armémuseum står bag.

- Frem til i dag har godt og vel 100 000 svenske mænd og kvinder, både militærpersonel og civile, deltaget i Sveriges internationale indsatser. Og de har undertiden betalt en høj personlig pris, siger Carl Philip i sin tale.

Lyt til veteraner

- De har bidraget til, at flere mennesker har kunnet leve i tryghed. At flere lande har udviklet sig i fredelig og demokratisk retning, lyder det desuden fra prinsen, der opfordrer alle til at lytte til veteranernes historier.

- Der er virkelig grund til at hylde disse veteraner og at lytte til, hvad de har at fortælle, siger prins Carl Philip.

Læs mere om: