2. jan. 2024
Af Christinna Braun

Efter dronning Margrethe valg om at træde tilbage: Nu afviser det svenske kongehus

Dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Dronning Silvia og kong Carl Gustaf.
Foto: Hanne Juul
Dronning Margrethe træder tilbage som regent den 14. januar.

"Jeg har besluttet, at det er nu, der er det rigtige tidspunkt. Den 14. januar 2024 – 52 år efter jeg efterfulgte min elskede far – vil jeg træde tilbage som Danmarks dronning. Jeg overlader tronen til min søn Kronprins Frederik."

Sådan lød den overraskende melding fra dronning Margrethe i nytårstalen 2023, hvor hun dermed annoncerede, at hun abdicerer to uger inde i januar.

Hendes fætter, Sveriges kong Carl Gustaf, 77, har siden kommenteret på beslutningen om at abdicere.

Det kan du læse mere om i linket herunder.

Dronning Margrethes valg om at abdicere rejser spørgsmålet: Kan andre nordiske kongehuse finde på samme løsning?

De spekulationer afviser det svenske kongehus’ kommunikationsafdeling over for TV 2.

Til TV 2 henviser kommunikationsafdelingen til kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæumstale:

- Det er mit håb, at jeg nu og i de kommende år kan fortsætte med at tjene vores Sverige. I både op og ned. I gode tider, såvel som i tider med store udfordringer, sagde kong Carl Gustaf i sin tale.

Sveriges kong Carl Gustaf kunne fejre 50-års regeringsjubilæum i september 2023 – dronning Margrethe kunne fejre samme jubilæum i januar 2022.

Kong Carl Gustaf er dronning Margrethes fætter. Dronning Margrethes mor, svenskfødte dronning Ingrid, var søster til kong Carl Gustafs far, arveprins Gustaf Adolf.

Norges konge, kong Harald, 86, har ikke kommenteret dronning Margrethes beslutning.

Læs mere om: