9. mar. 2023
Af Christinna Braun

Få dage efter kæmpe nyhed deler prinsesse Madeleine nyt billede af sin yngste datter

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Madeleine har delt et skønt billede af sin yngste datter, prinsesse Adrienne.

Det svenske kongehus udsendte tirsdag en stor nyhed om prinsesse Madeleine og familien.

Madeleine, Chris og deres tre børn rykker teltpælene i den amerikanske solskinsstat Florida op og flytter til prinsessens hjemland, Sverige.

Familien flytter til Stockholm i August, hvor prinsesse Leonore, 9, og prins Nicolas, 7, skal begynde i skole, og prinsesse Adrienne skal gå i børnehave.

Sidstnævnte er hovedperson torsdag den 9. marts – det er nemlig Adriennes femårs fødselsdag.

I den anledning har prinsesse Madeleine delt et skønt nyt billede af sin og Chris’ yngste datter.

”Tillykke med fødselsdagen Adrienne! Du er vores lille, søde og charmerende pige, som vi alle elsker så meget,” skriver prinsesse Madeleine til billedet, hun har delt på Instagram.

Her poserer dagens fødselar i naturlige omgivelser med vind i sit mørke, krøllede hår.

Se billedet herunder.

Læs mere om: