
Festlig dag venter prinsesse Madeleine

For prinsesse Madeleine bliver tirsdag uden tvivl en helt særlig dag, når hendes og Chris O´Neills yngste datter, prinsesse Adrienne, fylder 3 år.
Med til at fejre den store dag vil helt sikkert også være Adriennes søskende, prinsesse Leonore, 7, og prins Nicolas, 5.

Kage og sang
Til daglig bor prinsesse Madeleine med sin familie i det solrige Miami i Florida, hvor de ligesom mange andre steder i verden har været hårdt ramt af coronavirus.
Hvis prinsesse Madeleine følger sin svenske families traditioner kommer det dog denne dag til at handle om at forkæle prinsesse Adrienne med sang, kage og gaver fra morgenstund.
Dette billede delte Madeleine på Instagram af Adrienne på hendes 2-års fødselsdag sidste år:
Født i Sverige
Prinsesse Adrienne Josephine Alice blev født den 9. marts 2018 klokken 00.41 på det svenske Danderyds sygehus.

Den 7. oktober 2019 besluttede hendes morfar, kong Carl Gustaf, at prinsesse Madeleine samt prins Carl Philips børn ikke længere hører til kongehuset og ikke længere er kongelige højheder.
Hun er dog stadig nummer ti i den svenske tronfølge.