16. jul. 2022
Af Ulrik Ulriksen

Glædelig nyhed til kronprinsesse Victoria midt i sommerferien

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria
Foto: Mega
Sveriges kronprinsesse Victoria er utroligt populær. Det var til at se, da hun blev fejret forleden i anledning af sin 45-års fødselsdag.

Da kronprinsesse Victoria blev fejret i torsdags i anledning af sin 45-års fødselsdag, kunne tv-seere over hele nationen følge med i en del af begivenhederne.

Og der var faktisk rigtig mange, som kiggede med på landsdækkende svensk tv.

God nyhed til Victoria

Victoriakoncerten, som blev transmitteret torsdag aftenen fra Borgholm, plejer at trække en million seere til skærmene, men i år var seertallet meget vildere.

Hele 1 767 000 seere slog over på tv, da der var Victoriakoncert med kronprinsessen som æresgæst i Borgholms Slotsruin.

Stephan Rimér, der er pressekontakt for Victoriadagene, er ligesom kronprinsesse Victoria ifølge Svensk Damtidning meget begejstret for den glædelige nyhed midt i sommerferien.

– Det føles naturligvis helt fantastisk, siger Rimér til det svenske medie.

Kronprinsessen er meget populær

Årsagen til den store succes er, at kronprinsessen er mere populær end nogensinde, og så var hendes fødselsdag spækket med flere ekstraordinære begivenheder som for eksempel karetkørsel og stjernekoncert.

Læs mere om: