Annonce
12. dec. 2025
Af Maria Hoang

Hun er hverken dronning eller prinsesse: Derfor dukkede Bettina op til Nobelfest med diadem

Hertuginde Bettina Bernadotte af Wisborg. 
Hertuginde Bettina Bernadotte af Wisborg.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Det var ikke kun dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine, der dukkede op med et diadem, da der onsdag aften blev afholdt Nobelfest.

En af de største kongelige begivenheder i Sverige løb onsdag aften af stablen i Stockholm.

Her blev den årlige Nobelfest fejret, og derfor mødte den svenske kongefamilie op i deres stiveste gallaskrud for at fejre præstationer inden for blandt andet fysik, kemi, medicin og økonomi.

Som traditionen foreskriver dukkede både dronning Silvia, kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine op med diademer, men faktisk blev et fjerde diadem også fotograferet under den festlige aften.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-12-11/20251210-195212-6-5387x3631ma.jpg
Her ankommer aftenens fjerde diadem til festen på Stockholm Rådhus.
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix

Hertuginde Bettina Bernadotte af Wisborg ankom til banketten iført en farvestrålende diadem.

Ifølge The Court Jeweller er hun en fjern slægtning til den svenske kongefamilie: Således er hun barnebarn af prins Wilhelm af Sverige og storhertuginde Maria Pavlovna af Rusland.

Hertuginde Bettina Bernadotte bar et moderne diadem, der har været i hendes private samling i en årrække: Smykket har et diamantformet festondesign toppet med farverige ædelsten i nuancer af lyserød, blå og gul.

Mere om: