20. maj. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Hyldes for kontant beslutning: Det er godt gjort af Sofia!

prinsesse sofia
Prinsesse Sofia.
Foto: Mega
En kæmpeskandale har ramt det svenske kendis-univers, og det har fået prinsesse Sofia og prins Carl Philip til at træffe en hård men retfærdig beslutning, der får stor ros.

For prinsesse Sofia og prins Carl Philip har det været nødvendigt at afbryde samarbejdet med en kendt svensk tv-profil, eks-bokseren og forretningsmanden Paolo Roberto, som er blevet afsløret som kunde hos en prostitueret i Stockholm.

Sofia og Carl Philip hyldes af svenskere for at træffe en hurtig og kontant beslutning om at fjerne Paolo Roberto fra deres hjemmeside med fokus på at hjælpe børn og unge, der har udfordringer på grund af ordblindhed.

Det er godt gjort af prinsesse Sofia

- Det er helt sikkert den rette beslutning, lyder det i en kommentar på de sociale medier, og mediet Svensk Damtidning fortsætter med at vise eksempler på kommentarer med ros og opbakning til prinsesse Sofia og hendes mand.

- Godt gjort af prinsesse Sofia og prins Carl Philip, skriver en person, mens en anden er helt på linje med ordene ”Godt gjort, han skal virkelig ikke involveres i mere samarbejde med nogen.

I andre kommentarer er der desuden stor kritik af eks-bokseren, og igen roses Sofia og Carl Philip for at at have droppet samarbejdet med en person, der har udnyttet en prostitueret.

- Der er ingen undskyldning overhovedet, lyder det i en af mange kommentarer om sagen.

Sætter fokus på ordblindhed

Sveriges prinsesse Sofia og prins Carl Philip gør meget for at sætte fokus på de udfordringer, som ordblindhed medfører for både børn, unge og voksne.

I kampagnen ”Dyslexialand” har Sofia og Carl Philip samarbejdet med personer, som har klaret sig flot og oplevet karrieremæssig succes på trods af, at de har kæmpet med ordblindhed.

Kæmpe skandale

En af profilerne, som prinsesse Sofia og prins Carl Philip har fremhævet, er altså den nu skandaleramte tidligere professionelle bokser Paolo Roberto, der de senere år har gjort sig bemærket som tv-personlighed i Sverige.

51-årige Paolo Roberto har været portrætteret på prinseparrets hjemmeside dyslexialand.se i forbindelse med arbejdet for at sætte fokus på udfordringerne med ordblindhed.

Nu har Sofia og Carl Philip dog 100% droppet alt samarbejde med eks-bokseren, fordi det er blevet afsløret, at Paolo Roberto har besøgt en prostitueret i Stockholm.

En adfærd Paolo Roberto selv undskylder og nu tager afstand fra.

Helt uforeneligt

- Stiftelsen har valgt at fjerne Paolo Roberto fra kampagnematerialet for Dyslexialand. Han har fortalt om hændelserne, som ikke kan forenes med stiftelsens virke og værdigrundlag, lyder det ifølge avisen Expressen fra det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb21-forsider-recovered.jpg

Læs mere om: