11. sep. 2020
Af Marianne Singer

Kæmpe overraskelse: Kongen har store planer for familien

Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Kronprinsesse Victoria og kong Carl Gustaf.
Foto: Sandra Birgersdotter Ek, Kungl. Hovstaterna
Der venter kong Carl Gustaf og hans familie en spændende tid til efteråret.

Coronakrisen har i den grad påvirket den svenske kongefamilies hverdag og arbejde de sidste par måneder.

I mange måneder efter krisens udbrud i marts arbejdede de således hjemmefra og holdt møder og lignende digitalt.

På det seneste er kongefamilien så småt igen begyndt at bevæge sig ud i samfundet, hvor de selvfølgelig stadig følger sundhedsmyndighedernes anvisninger.

Stor beslutning

Og nu har kong Carl Gustaf så taget den store beslutning, at flere medlemmer af kongefamilien til efteråret og næste forår skal besøge samtlige af Sveriges län, på dansk amter.

"På kongens initiativ kommer medlemmer af kongefamilien til efteråret 2020 og til foråret 2021 at besøge samtlige af Sveriges län for at vise deres medfølelse for de pandemiramte, gøre opmærksom på lokale indsatser indenfor forskellige sektorer i samfundet og indgyde tillid og fremtidstro". skriver kongehuset på deres Instagram-profil torsdag.

På det tilhørende billede kan man se kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt kronprinsesse Victoria og prins Daniel holde digitalt møde med Sveriges 21 landshövdingar for at få et generelt overblik og situationen i de forskellige amter omkring corona-situationen.

Under coronakrisen isolerede kongeparret sig på Stenhammars slott i Södermanland, men de arbejder nu igen fra Stockholms slott.
⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀

Læs mere om: