18. feb. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Klar til vinterferie: Victoria og familien ændrer planer

Prins Oscar, prinsesse Estelle, prins Daniel og kronprinsesse Victoria
Prins Oscar, prinsesse Estelle, prins Daniel og kronprinsesse Victoria
Foto: Pelle T. Nilsson/SPA
For kronprinsesse Victoria og hendes familie er den kommende vinterferie altid et herligt åndehul, der bruges til at suse af sted på ski. I år bliver ferien lidt anderledes.

I Sverige falder skolernes vinterferie lidt senere end i Danmark, og den svenske kongelige familie er ved at lægge planer for de hyggelige fridage.

Victoria elsker sne

Vinterferien eller sportlov, som ferien kaldes i Sverige, byder for kronprinsesse Victoria og prins Daniel samt børnene prinsesse Estelle og prins Daniel normalt på skiferie i nogle af de lækre og meget populære områder i for eksempel Åre, hvor der er masser af sne og fine pister til børn og voksne.

Dette kommer dog ikke til at ske i år, og det er på grund af corona-situationen, som ganske vist ikke forbyder, at man tager til skisportssteder i Sverige, men som alligevel har fået den kongelige familie til at holde lav profil.

Svenskerne skal passe på

Sundhedsmyndighederne har opfordret alle svenskere til at passe særligt på i løbet af vinterferien, og det råd føler kronprinsessefamilien.

Victoria og Daniel og børnene vil blive hjemme på Haga Slot i ferien.

Vil holde afstand

Fra kongehuset kommer der nu en melding om årsagen til, at kronprinsessefamilien bliver væk fra deres favorit skisportssted i Sverige.

– Det drejer sig om flere forhold, både det at med handling vise, hvor vigtigt det er at holde afstand. Og så kan man med et uheld på ski komme til at belaste et allerede hårdt presset sygehusvæsen. Det vil familien ikke, da man på hospitalerne nu er i gang med vaccinationer, siger det svenske kongehus’ kommunikationschef Margaretha Thorgren till Aftonbladet.

Læs mere om: