23. jan. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria er vilde med fornem gave

Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria
Kong Carl Gustaf og kronprinsesse Victoria
Foto: Ritzau/Scanpix
Sveriges kong Carl Gustaf og hans familie har for alvor taget hul på et fornemt og festligt år med fejring af kongens 50-års regeringsjubilæum.

I år er der i Sverige hele året fejring af kong Carl Gustafs 50-års regeringsjubilæum, og i den anledning er der komponeret en helt ny jubilæumsmarch, der har fået titlen “För Sverige – i tiden”.

Den nye march, som Erik Berndalen har skabt, er en gave fra Forsvarets Musikkorps til kongen.

Carl Gustaf og familien var begejstrede

Jubilæumsmarchen blev uropført i Rigssalen på det kongelige slot i Stockholm i forbindelse med forrige uges Sverigemiddag.

Kongen og kronprinsesse Victoria og dronning Silvia samt alle de øvrige fra den kongelige familie, der deltog i Sverigemiddagen, var meget begejstrede for den musikalske gave.

I løbet af året er det planen, at jubilæumsmarchen skal spilles mange gange, og blandt andet når kongeparret er på officielle besøg i alle Sveriges 21 len.

Læs mere om: