Kong Carl Gustaf: Vi mindes prins Henrik med stor varme

Foto: ALL OVER PRESS

Det svenske kongepar, der står det danske kongehus nært, sender deres kondolencer i anledningen af prins Henriks død.

Onsdag, 14. februar 2018 - af Juliane Olsen

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik afgik den 13. februar kl. 23:18 ved døden på Fredensborg Slot omgivet af sin familie.

Det sørgelige budskab er også nået det svenske kongepar, der står den danske kongefamilie meget nær, og kong Carl Gustaf sender en fin kondolence.

- Dronningen og jeg har i dag med stor sorg modtaget beskeden om, at prins Henrik er gået bort, fremgår det af en offentliggørelse på det svenske hofs hjemmeside.

Kongefamilien husker prins Henrik med varme

Den svenske konge udtrykker desuden sin dybeste medfølelse med dronning Margrethe, kronprins Frederik og prins Joachim.

”Vi husker prins Henrik med stor varme”, slutter det svenske kongepar deres mindeskrift efter den danske prins’ død.

Kong Carl Gustaf og prins Henrik har været venner igennem 50 år, og den svenske konge lærte prinsen at kende ved hans forlovelse med dronningen.

Forholdet mellem kongefamilierne er tæt

Der har desuden altid været et tæt forhold mellem det svenske og danske kongehus, der også rent slægtsskabsmæssigt har tætte bånd.

Kong Carl Gustafs far, arveprins Gustav Adolf, og dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, var nemlig søskende, og desuden havde de to regenter samme bedstefar i Gustav VI Adolf.

Venskabet mellem de to skandinaviske tronarvinger, kronprinsesse Victoria og kronprins Frederik, har desuden udviklet sig til at være meget varmt gennem årene.

I kan sende jeres hilsener og varme tanker til dronningen og familien på BILLED-BLADETs særlige kondolence-side her