Kong Carl Gustafs søster prinsesse Christina er alvorligt syg

Prinsesse Christina, fru Magnuson, fotograferet i 2015.

Arkivfoto: AOP

Prinsesse Christina er ramt af kronisk leukæmi.

Torsdag, 13. oktober 2016 - af Malan Joensen

Svenske prinsesse Christina, en af kong Carl Gustafs fire storesøstre, er blevet ramt af kronisk leukæmi, meddeler det svenske kongehus på sin hjemmeside

Kongehuset skriver, at prinsesse Christina, 73 år, skærer ned på sine officielle pligter og engagementer den kommende tid, fordi hun skal gennemgå en række behandlinger i løbet af efteråret, men at hun i øvrigt har det forholdsvis godt.

LÆS MERE: Kong Carl Gustafs søster udgiver bog om barndomsminder

Ifølge Svensk Damtidning er det desværre ikke første gang, at prinsesse Christina er ramt af kræft. I 2010 fik hun konstateret brystkræft, og hun valgte at være åben om sygdommen:

- Jeg håber, at det kan være en støtte for andre, udtalte hun ifølge Svensk Damtidning til Aftonbladet dengang.

Prinsesse Christina, der også tiltales fru Magnuson, er gift med generalkonsul Tord Magnuson og de er forældre til tre sønner.

SE BILLEDERNE: 10 skønne øjeblikke fra prins Alexanders dåb

Arkivfoto: AOP

Kong Carl Gustaf og prinsesse Christina fotograferet i 1968.